<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Allerød

Ny Hjertestarter i Andelsboligforeningen Ellehaven i Allerød

Skrevet søndag d. 11. oktober 2020

 

Ved årets Landsuddeling i Allerød blev der i år samlet ind til en hjertestarter til Andelsboligforeningen Ellehaven.

 

Solveig Duus var initiativtager til indsamlingen til Ellehaven.

Indsamlingen kom i mål, og fredag den 9. oktober 2020 fik Hjerteforeningen opsat en hjertestarter på fælleshuset i boligforeningen.

Lørdag den 10. oktober kl. 15.00 var alle indsamlere og lokale beboere indbudt til afsløring af hjertestarteren på fælleshuset.

   

Solveig Duus bød velkomme og takkede alle indsamlere for indsatsen.

Der var mødt 27 personer frem til indvielsen, og vejret var fint mens den udendørsaktivitet foregik.

 

        

Alle blev efterfølgende budt indenfor i fælleshuset til lækkert hjemmebag og andet godt til ganen samt et glas.

Endelig havde Solveig samlet en række hjerterelevant spørgsmål  formet som en quis, hvilket bevirkede en del snak og efterfølgende undren, da de rigtige svar blev givet.

Når Corona-situationen tillader det bliver der arrangeret kurser i brug af hjertestarteren samt i at kunne yde livreddende førstehjælp.

Vi i hjerteforeningen ønsker beboerne i Ellehaven tillykke med deres nye hjertestarter.