<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Allerød

Foredrag om Hjerteklapper

Skrevet søndag d. 6. november 2022

Onsdag den 2. november holdt Hjerteforeningen Allerød foredrag om hjerteklapperne.

Afdelingslæge på Hvidovre og Amager Hospital, Hjertemedicinsk Afdeling,

Ph.d Susanne Glacius Tischer.        

 

Susanne gav os et meget inspirerende foredrag.

Vi fik beskrevet kroppens kredsløb på en meget oplysende måde, såvel opbygningen, som lunger og hjertes funktioner og hjerteklappernes opgaver.

Susanne sendte modeller af klapper rundt, både en rask som en syg klap, så man kunne få en forståelse af deres opbygning, og se forskel på friske klapper samt utætte klapper med belægninger.

Det blev beskrevet, hvilke muligheder der er for helbredelse, dvs. “reparation” af “syge” klapper, både medicinsk og kirurgisk.

Til sidst besvarede Susanne Glacius Tischer spørgsmål fra tilhørerne.

Kirsten Christiansen takkede foredragsholderen og oplyste, at Hjerteforeningen Allerød  dernæst ville byde på en mindre forfriskning.