<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Vesthimmerland

Betændelse i munden kan have stor betydning for andre sygdomme.

Palle Holmstrup – professor emeritus ved Odontologisk Institut vil fortælle om den betydning sygdom i tænderne kan have for type 2 diabetes, hjertekarsygdomme samt leddegigt.

Fire ud af ti danskere over 40 år lider betændelsessygdommen parodontitis tidligere paradentose, der indebærer tab af tændernes støttevæv med løsning og tandtab til følge.

Sygdommen kan i langt de fleste tilfælde forebygges og behandles effektivt, hvis patienterne med hjælp fra tandplejesektoren selv påtager sig et ansvar for opretholdelse af effektiv mundhygiejne.

Parodontitis medfører, at der på indersiden af tandkødslommerne dannes sår, hvorigennem der ved tygning og tandbørstning kan overføres bakterier fra tandkødslommerne til blodbanen,

Via blodbanen kan bakterierne sprede sig i hele organismen og udløse eller forværre betændelse langt væk fra mundhulen.

Desuden frigives betændelsesstoffer (cytokiner), der kan påvirke betændelsesprocesser langt væk fra mundhulen – derved har parodontitis betydning for forløbet af andre sygdomme.

I foredraget belyses forhold af betydning for udviklingen af parodontitis og for forståelsen af de mekanismer, der kan påvirke andre sygdommes forløb.

Alle er velkommen.

 

 

 

 

Praktiske oplysninger

Sted
Aktivitetscentret, Bymidten 15, 9600 Aars
Datoer
Mandag 16. november 2026 kl. 18:30 - 21:00
Kontaktperson
Per Sørensen
per.broenderslev@gmail.com
61608096