<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Arrangement for forældre til børn og unge, der er blevet eller skal transplanteres – AFLYST

ARANGEMENTET er AFLYST

Vi aflyser arrangementet p.g.a. covid19.
Vi vender tilbage med en ny dato senere på året.

Kære forældre!

Hjerteforeningens Hjerte- og Lungetransplantationsklub vil gerne invitere forældre til hjerte- og lungetransplanterede børn og unge, samt forældre til børn og unge på ventelisten, til en sammenkomst.

Dato og tid: fredag, den 12.juni kl.16.00

Sted: Hjerteforeningen, Vognmagergade 7, 1120 København K

Når ens barn bliver ramt af sygdom og får at vide at det får brug for en transplantation eller er transplanteret og lever nu livet med et nyt organ, sætter det sine spor i os forældre. Vi står med oplevelser, udfordringer, glæder og spørgsmål som vi kun sjældent kan finde hos andre forældre. Og selv om dåbsattesten måtte vidne om at barnet teknisk set måske ikke er barn længere, vil vi dog altid være forældre. Mange er vi ikke i Danmark som sidder i denne båd, men vi kan stadig spejle os i hinanden, drøfte spørgsmål og udveksle erfaringer.

Derfor vil vi fra Transplantationsklubben igen gerne invitere til en hyggelig og uformel eftermiddag sammen. Også Jytte Graarup, Klinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets Hjertecenter og Rikke Karlsen, koordinationssygeplejerske på Rigshospitalets Børne-hjerteafdeling vil være tilstede ved arrangementet og stille sig til rådighed for eventuelle spørgsmål og deltage i samtalen.

Igen i år håber vi på at så mange forældre som muligt vil deltage i arrangementet for at samtalen kan blive så levende og bredspektret som muligt.

Transplantationsklubben byder på en kop kaffe med lidt til og senere en sandwich.

Deltagelsen i arrangementet er gratis.

Vi gør opmærksom på at forældre til børn som på hospitalet er i smitteisolation, desværre ikke har mulighed for deltagelse, pga. risikoen for videregivelse af smitte.

Tilmelding senest den: 24.5. 2020

Til: kathleenpade@gmail.com

eller på tlf. 26154385.

 

Vi glæder os til at se jer!

Hjerte- og Lungetransplantationsklubben

 

Praktiske oplysninger

Sted
Hjerteforeningens lokaler, Vognmagergade 7, Kbh C.