<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Sydbank donation til trygge træningsforhold

Skrevet torsdag d. 11. februar 2021

Hjerteforeningen Tønder har i februar måned 2021 modtaget en donation på 12.000 kroner fra Sydbank Fonden.❤️

De mange rare penge er øremærket til redskaber/tiltag som vil sikre en for træningsdeltagerne tryg genåbning af vore aktiviteter efter COVID-19 nedlukningen tilbage i marts måned 2020.

Vore medlemmer/deltagere er typisk de borgere der er lidt oppe i alderen  (60+) og samtidig ofte har en eller flere kroniske lidelser, og som derfor bør  afskærmes helt imod Covid-19 smitterisiko.

Bekymringen om at kunne blive smittet med COVID-19 virus fylder derfor meget hos vore medlemmer, og skulle nogen være i tvivl om hvorvidt vi lider af Corona-træthed, så er svaret et højtrungende JA ! Den langvarige isolation påvirker i stigende grad psyken og det gode humør, og der er ikke nødvendigvis særligt langt til at man godt kan føle sig en lille smule paranoid !? Alle midler og tiltag til at vi under hovedoverskriften “tryghed for deltagerne” kan åbne op for fællestræningen igen, er derfor meget velkomne.

Vi har uddelegeret opgaven med at finde ud af, hvorledes pengene konkret skal anvendes til Line Hansen og Mario Augustino, der er de to fysioterapeuter på Tønder Sygehus som træner vore hjertemotionshold.

Lige nu er en genåbning ikke mulig med de skærpede restriktioner til specielt hvor mange vi må forsamles;  afstands- og hygiejnekrav, men vi håber naturligvis at der snart åbnes op for at vi igen kan komme igang med vore træningsaktiviteter, og donationen vil være med til at sikre at alle deltagerne vi kunne føle at der sker i trygge rammer!

Aktuelt hjælpes genåbningen også på vej af at vaccinerne mod COVID-19 nu bliver rullet ud i vort samfund men der er stadig et stykke vej før vi opnår et niveau der sikrer flok-immunitet.   Donationen fra Sydbank bidrager til at vi alle hurtigere kan vende tilbage til mere normale omgangsformer og hvor vi igen kan indgå i det midlertidigt lukkede træningsfællesskab i Hjerteforeningen, som vi alle savner.

Vaccinens udbredelse vil bidrage til at vi alle snart igen kan vinke farvel til de noget akavede måder at hilse på hinanden der er indført under pandemien (fod mod fod, albue mod albue) og vende tilbage til det gode gamle håndtryk, eller give et ordentligt kram til flere blandt vore nærmeste i kredsen af  familie og venner.

Bestyrelsen er  Sydbank taknemmelig  for donationen.
(Foto herunder: fra venstre Vivi-Ann Clausen, Nis Peter Jollmann hhv formand og kasserer i Hjerteforeningen Tønder, samt til højre Lena Lyhne Jacobsen Sydbank, Tønder afdeling, der overrakte pengegaven)