<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Thisted

Hjertestien i Dover Plantage genåbner.

Skrevet tirsdag d. 3. maj 2022

Mange, både løbere og vandrer har de sidste par år ringet eller skrevet til mig, fordi de savnede Hjertestien rigtig meget, men de syntes det næsten var umulig at færdes på Hjertestien, på grund af dybe vandfyldte huller.

Jeg syntes også det så slemt ud, derfor fjernede vi stien fra Hjerteforeningens hjemmeside, da jeg ikke mente vi kunne tage ansvaret, hvis der skulle ske skader, med f.eks. familier med børn gik tur mellem de dybe huller.

Men nu er Hjertestien blevet gennem renoveret, bestyrelsen i Dover Plantage har været utrolig positive at samarbejde med, og vi har fået lavet en rigtig dejlig motionssti igen. Som noget nyt, er der blevet fældet nogle træer rundt om skovsøen, hvor der senere vil blive stille et par bord/bænkesæt.

Vi har ændret en smule på noget af strækningen, og har fået stien mærket op med nye pæle med Hjerteforeningens piktogrammer, så alle kan finde vej.

Vi synes den ”nye” sti skal åbnes med lidt festivitas, så vi vil gere sende jer ud på Hjertestien:

Lørdag den 7. maj står vi ved Langhøjene fra kl. 10 til 12 og sender jer afsted.

Vi håber folk vil passe godt på vore Hjertesti. Den blev i sin tid etableret som motionssti for løbere, og de kan kun løbe trygt, hvis stien er jævn og fast.