<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Syddjurs

STOP de usunde ultraforarbejdede fristelsesfælder

Skrevet tirsdag d. 2. juni 2026

Har du også prøvet at gå i supermarkedet efter mælk og grønt – men også komme hjem med chips eller chokolade?

Så er du langt fra alene.

Næsten halvdelen af danskerne impulskøber usunde ultraforarbejdede snacks mindst én gang om ugen.

Det er ikke et spørgsmål om manglende viljestyrke.

Alt ved usunde ultraforarbejdede snacks er skabt til at friste dig til at købe og spise mere: Indholdet, indpakningen, placeringen i butikken, prisen og markedsføringen.

77 procent af danskerne mener, at de tillokkende salgsmetoder er et problem.

Samtidig ved vi, at et højt indtag af usundt ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, når den fylder meget i kosten.

Derfor kæmper vi i Hjerteforeningen for ny politik, der gør det nemmere at træffe sunde valg i hverdagen, og som sikrer det frie valg. Vi foreslår bl.a. at:
• fjerne momsen på frugt og grønt
• indføre tydelig sundhedsoplysning på forsiden af alle fødevarer
• regler for placeringen af usunde ultraforarbejdede fødevarer i butikkernes mest prominente områder
• fjerne mængderabatter på usunde ultraforarbejdede fødevarer
Er du enig?

Så skriv under og vær med til at sende et klart signal til politikerne. Jo flere vi står sammen, jo stærkere står vi. Det tager kun et øjeblik at skrive under.

Tusind tak for din opbakning!

Skriv under her