AFLYST
Skrevet søndag d. 21. september 2025
AFLYST
Gående vælgermøde i Syddjurs Hjerteforening.

– Hjerteforeningen inviterer på gåtur med Borgmester Michael Stegger Jensen med fokus på bevægelse og sundhed
Op til kommunalvalget i november sætter Hjerteforeningen fokus på, hvordan kommunerne kan skabe bedre rammer for bevægelse i hverdagen. Det sker gennem initiativet Gå med din borgmester, hvor frivillige landet over inviterer borgmestre på en gåtur i lokalområdet.
I Syddjurs finder turen sted torsdag den 9.10.25, kl. 14.00 hvor Michael Stegger Jensen deltager.
Med på turen er også Hjerteforeningens lokale frivillige, som vil dele foreningens forslag til, hvordan kommunen kan fremme fysisk aktivitet blandt borgerne.
Formålet er at skabe en dialog med de lokale kandidater om, hvordan byrum, infrastruktur og kommunale tilbud kan indrettes, så det bliver lettere at få bevægelse ind i hverdagen – og dermed forebygge sygdom og styrke folkesundheden.
Et alternativt vælgermøde
Formatet bryder med det traditionelle vælgermøde. I stedet for paneldebatter og tilskuerrækker inviterer Hjerteforeningen til samtale i øjenhøjde, mens vi går. Det giver mulighed for at tale mere uformelt og konkret om lokalområdets styrker og udfordringer.
Vi gør holdt ved shelter hytten bag ved Kalø Skov Børnehus og byder på lidt forplejning.
Vi vil meget gerne have din tilmelding til [email protected] senest den 7.10.25.
Turen varer ca. 90 minutter.
Praktiske oplysninger
Vi starter kl. 14, ved parkeringspladsen, bag ved Kalø Skovbørnehus, Grenåvej 18A, 8410 Rønde.
Torsdag den 9.10.25
Håber mange vil bakke op om turen og vi ses
Bestyrelsen
Syddjurs Hjerteforeningen