<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Vil du gøre en forskel for Hjertesagen i Svendborg Kommune?

Skrevet onsdag d. 4. august 2021

Hjerteforeningen har brug for dig!

Hjerteforeningen søger nogle engagerede og hjertelige ildsjæle, der har lyst til at gøre en forskel for Hjertesagen i Svendborg Kommune.

Hjerteforeningen i Svendborg har i mange år leveret gode kost- og motionsaktiviteter  for medlemmerne, og flere af de gode og dygtige frivillige er stoppet efter mange års tro tjeneste. Derfor har vi brug for dig!

Er du hjertepatient, pårørende eller blot optaget af at sikre gode tilbud for hjertesyge og medlemmer af Hjerteforeningen i netop Svendborg Kommune, så vil jeg gerne invitere dig til et informationsmøde, hvor du kan høre mere om arbejdet for Hjertesagen.

Informationsmødet finder sted tirsdag den 17. august kl. 19.00 -20.00 på Frivilligcentret Havnegade 3, 5700 Svendborg.

Du skal ikke have særlige forudsætninger for at deltage, andet end at have lyst til at bidrage og være nysgerrig på at vide mere om Hjerteforeningens frivillige arbejde i Svendborg Kommune.

Af hensyn til kaffebrygningen og Coronasikkerheden så skriv eller ring til undertegnede, hvis du ønsker at tilmelde dig det uforpligtende informationsmøde.

Vel mødt!