Nyhedsbrev – august 2024
Den 1. september går vi ifølge kalenderen ind i efterårsperioden – den 1. september afvikler vi i Hjerteforeningen Stevns årets efterårsbingo.
Efterår betyder ikke nødvendigvis dårligt vejr, idet der sagtens kan komme masser af skønne dage. Efterår betyder høst af mange frugter samt skønne efterårsfarver i skovene med efterfølgende løvfald.
Bestyrelsen fra Hjerteforeningen Stevns vil stå klar til at byde alle interesserede velkomne – alle, som har lyst til at gå en markeret 4-5 km rute tilpasset vejr og føre i den skønne Gjorslev Bøgeskov søndag den 1. september med start i tiden klokken 10.00-11.00. Det er som sædvanlig gratis at deltage i arrangementet, men vil man have lidt spænding med undervejs, kan man investere i bingokort, som sælges ved start for kr. 10 per kort. Ved årets forårsbingo kunne mange deltagere således gå fra stedet med én af de flotte præmier.
Gang er én af de mest hjertesunde aktiviteter, som stort set alle kan deltage i – gang er sundt for krop såvel som for sjæl. Man kan gå alene i sit eget tempo, eller man kan gå sammen med andre og her føre samtale om stort og småt.
Hvorfor skal du gå?
10 GODE GRUNDE TIL AT GÅ (REGELMÆSSIGT)
- Gang er helt enkelt godt for helbredet. F.eks. er gang med til at sænke blodtrykket, øge kalorieforbrændingen og forebygge hjertekarsygdomme.
- Gang styrker din mentale sundhed og er godt mod stress og depression.
- Gang er skånsom (og alligevel effektiv) træning for kroppen.
- Gang er en fleksibel motionsform, som kan dyrkes, når og hvor det passer dig.
- Gang er for alle – du bestemmer selv, hvor hurtigt og hvor langt du vil gå.
- Gang kan kombineres med en god lydbog – eller den lange telefonsamtale.
- Gang er en oplagt mulighed for at få et pusterum i hverdagen.
- Gang kræver ikke noget særligt udstyr.
- Gang kan være kilde til mange gode oplevelser i naturen – eller på en byvandring.
- Gang med andre er en oplagt måde at kombinere motion og socialt samvær.
Kilde: Bevæg dig for livet
Mød op til vores motionsbingo søndag den 1. september i tidsrummet 10.00-11.00 ved Gjorslev Bøgeskov.
Jeg vil endnu en gang lige orientere om de mange glimrende webinarer, som Hjerteforeningen afvikler. Man kan tilmelde sig kommende webinarer, eller man kan efterfølgende høre de afviklede webinarer. Se mere på Webinar – Hjerteforeningen
Podcast finder man på Podcast – Hjerteforeningen
Vidste du?
Du kan deltage i alle lokalforeningers arrangementer over alt i landet, men du får kun mail fra den lokalforening, som er hjemmehørende i din kommune. Man kan imidlertid ved henvendelse til hovedforeningen udtrykke ønske om at blive tilknyttet en hvilken som helst lokalforening, hvorved man også vil få mail fra denne forening (f.eks. om arrangementer).
Vidste du?
At der kan downloades en app på mobilen, som til enhver tid kan vise, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig – appen hedder bare ”Hjertestarter”.
Sæt også allerede nu X i kalenderen ved tirsdag den 14. november, hvor vi afvikler vort næste faglige foredrag (se mere herom på vor hjemmeside).
Med venlig hilsen
Hjerteforeningen Stevns
Preben Hansen, formand.