<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Kaptajn Jespersen, foredrag

Husker du Kaptajn Jespersen, som gennem Statsradiofonien i 25 år fik danskerne op af stolene for at dyrke morgenmotion. Hans barnebarn, Margrethe Neergaard fra Kaptajn Jespersen Instituttet, holder foredrag.

Foredraget bliver om bogen: ”Tag dig sammen-disrupt din magelighed”.

Ordet disrupt – fandtes ikke dengang i fyrrene. Det betyder at forstyrre, og Margrethe vil så gerne forstyrre med denne bog gennem foredraget.

Bogen tager udgangspunkt i 52 af Kaptajn Jespersens mottoer, og der drages paralleller til nutiden. Bogen har 3 temaer: Magelighed – Bevægelse og Digital afhængighed, samt et par simple leveregler, til vores digitale hverdag. Danskerne rører mere ved deres mobil end ved hinanden og deres børn – tankevækkende!

Foredraget handler om, hvordan/hvorfor bogen blev til. Hvordan mottoer mere end 50 år gamle er højaktuelle i dag, hvilke udfordringer har vi med den digitale tidsalder såvel voksne som børn.

Hvad ville Kaptajnens holdning have været – han var forud for sin tid og havde et moderne livssyn, var han blevet ugens blogger? Et er sikkert, han havde ildsjælen i blodet, og med sine gudsbenådede talegaver disruptede han danskerne hver morgen gennem radioen. Han huskes og kendes mere end 50 år efter sin død, fordi begejstringens evige flamme brændte i ham.

Foredraget er krydret med anekdoter om Kaptajnen og hans holdninger, samt hans humoristiske indfaldsvinkel til menneskene svage og stærke sider.

Foredraget afsluttes naturligvis med en gang let motion, hvor alle kan deltage.

 

Praktiske oplysninger

Sted
Slagelse Bibliotek, Store mødesal, Stenstuegade, 4200 Slagelse
Datoer
Tirsdag 28. september 2021 kl. 19:00 - 21:00
Kontaktperson
Hjerteforeningen Slagelse
slagelse@hjerteforening.dk