<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjertecafé – Foredrag AFLYST PGA. CORONA

Husker du Kaptajn Jespersen og hans motion? Kom og hør et muntert foredrag af Margrethe Neergaard fra Kaptajn Jespersen Instituttet, hvor der bliver taget udgangspunkt i hendes bog: ”Tag dig sammen -disrupt(forstyr) din magelighed”.

Den udkom 15. november 2018, og tager udgangspunkt i 52 af Kaptajn Jespersens mottoer, hvor der drages paralleller til nutiden. Bogen har 3 temaer: Magelighed, bevægelse og digital afhængighed, samt et par simple leveregler, til vores digitale hverdag. Danskerne rører mere ved deres mobil end ved hinanden og deres børn – tankevækkende!

Jens Hage har tegnet en karikatur for hvert motto, Asger Aamund har skrevet forord, og Bertel Haarder et dejligt efterskrift. Han skriver: Tag denne bog alvorligt, og sammenligner den med Emma Gads Takt og Tone. Han spår den lige så lang levetid som Takt og Tone!

Foredraget handler om, hvordan/hvorfor bogen blev til. Hvordan mottoer mere end 50 år gamle er højaktuelle i dag, hvilke udfordringer har vi med den digitale tidsalder såvel voksne som børn.

Hvad ville Kaptajnens holdning have været – han var forud for sin tid og havde et moderne livssyn, var han blevet ugens blogger? Men et er sikkert, han havde ildsjælen i blodet, og med sine gudsbenådede talegaver disruptede han danskerne hver morgen gennem radioen. Han huskes og kendes mere end 50 år efter sin død, fordi begejstringens evige flamme brændte i ham.

Foredraget er krydret med anekdoter om Kaptajnen og hans holdninger, samt hans humoristiske indfaldsvinkel til menneskene svage og stærke sider.

Disse værdier er yderst brugbare også i 2020!

Efterfølgende lidt let motion.

Praktiske oplysninger

Sted
Slagelse Bibliotek, Stenstuegade, Store mødesal, 4200 Slagelse
Datoer
Onsdag 28. oktober 2020 kl. 19:00 - 21:00