Sommerhilsen
Skrevet torsdag d. 30. juli 2020
Nyhedsbrev juli 2020
Sommeren er over os, og første halvdel af 2020 er allerede et overstået kapitel.
Foråret har været stille, fordi alle vore sædvanlige arrangementer har været lukket ned.
Vi ser frem mod en sensommer / efterår, hvor vi igen kan komme ud blandt andre og få styrket vort sociale liv. Ét er, at vi ikke kan deltage i fysiske udfoldelser sammen, men at vi ikke kan opretholde de sociale aktiviteter, fylder endnu mere.
Hjerteforeningen i Silkeborg forventer at kunne genoptage hjertemotion i uge 36 på de sædvanlige tidspunkter i både Silkeborg og Kjellerup. Vi kender på nuværende tidspunkt ikke de konkrete retningslinjer for holdenes evt. størrelse og andre forsigtighedstiltag, men vi melder ud, når vi har fået nærmere information.
Bestyrelsen har planlagt 2 hjertecaféer i efteråret, som vi forventer at kunne afvikle.
Børnebørnenes Madværksted var en stor succes i Kragelund sidste efterår, men det er aflyst i 2020
af hensyn til evt. smitterisiko.
Landsuddelingen blev udsat fra maj til 30. august. Igen i år samles der ind til uddeling af hjertestartere med 1 års Serviceplusabonnement ved som gruppe at gå 15 ruter. Derudover kan de grupper, som sidste år fik en hjertestarter, gå 4 ruter og sikre sig 1 års Serviceplusabonnement.
Sidste år blev der indsamlet til 5 hjertestartere i Silkeborg Kommune. Læs mere her https://hjerteforeningen.dk/landsuddelingen/
Hjerteforeningen i Silkeborg henviser til:
https://lokal.hjerteforeningen.dk/silkeborg eller
https://www.facebook.com/hjerteforeningensilkeborg/
Begge steder holdes opdaterede med lokale aktiviteter.
Derudover er Hjerteforeningens hjemmeside opdateret med de seneste nyheder https://www.hjerteforeningen.dk
Hjertelig sommerhilsen
Solveig Madsen
Formand