<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Silkeborg

Påskehilsen

Skrevet torsdag d. 2. april 2020

Kære medlemmer af Hjerteforeningen, Silkeborg.

 

Det er en speciel tid vi lever i – her i den første del af foråret.

Alting pibler frem i naturen. Mirabelletræerne blomstrer, så det er en lyst.

I søndags fik jeg et billede af mit barnebarn ved siden af en stor snemand – ja, det var på Sjælland, de fik så megen sne.

 

Men det er også en tid, hvor vi må nøjes med tale med hinanden via tlf. eller de digitale medier.

Alle aktiviteter er sat på stand by – foreløbig til efter påske. Men som oplyst på hjemmesiden starter Hjerteforeningens aktiviteter først efter pinse. Det er den foreløbige udmelding fra Hjerteforeningens direktør Anne Kaltoft.

Landsindsamlingen d. 3. maj er aflyst og forventes afviklet på et senere tidspunkt. Det giver ekstra tid til at finde ud af om dit lokalområde skal have en hjertestarter.

 

Hjertemotion i Silkeborg og Kjellerup er aflyst resten af sæsonen, men starter igen i begyndelsen af september.

Hjerteforeningen har fået et gratis tilbud fra Heartfit (sundhedshus) i Viborg, hvor der sendes LIVE  fra hjertetræning 3 gange om ugen via Facebook. Træningen kan udføres når som helst og hvor som helst. Klik her  Du kan også åbne din egen facebook side og så skrive ”Træning for hjertepatienter (med hjertefysioterapeut)” i dit søgefelt.( hvis du klikker på videoen kan du gå frem og tilbage.)

Hjerteforeningen har lavet en stribe træningsvideoer som du kan finde her

 

En rigtig god ide er at gå en tur på vores hjertestier Klik her

I det hele taget er naturen til rådighed hele tiden. Besøg Ejer Baunehøj.

Se Naturstyrelsen  Naturen som et eventyr

 

Så, hold jer orienteret via hjemmesiden og Facebook, hvor aktuelle nyheder vil blive opslået.

 

Jeg ønsker jer alle en god påske og forhåbentlig ses vi snart igen

Pas på jer selv og hinanden. J

 

De bedste hilsner

 

Solveig Madsen

Formand