<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Silkeborg

Skrevet mandag d. 21. december 2020

Hjerteforeningen, Silkeborg ønsker alle sine medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår.

2020 har været et særligt år, hvor vi skiftevis har været lukket ned, og ingen aktiviteter har haft, og hen over sommeren kom der lidt optimisme igen.

I skrivende stund er vi igen slået tilbage til start og afventer, hvornår foreningens aktiviteter kan gen optages.

De planlagte Hjertecaféer er alle blevet aflyst. Vi har udmeldt datoer her i efteråret; men erfaret, at de ikke kunne gennemføres.

Hjertemotion blev lukket ned i marts ligesom alle andre aktiviteter i samfundet. Hen over efteråret har vi kunnet gennemføre motion under behørig hensyntagen til myndighedernes anbefalinger. Det har betydet, at der er oprettet et ekstra hold i Silkeborg, da det seneste forsamlingsforbud trådte i kraft. En stor tak til de bestyrelsesmedlemmer, som med meget kort varsel fik arrangeret Hjertemotion til de motionister, som fortsat ønskede at deltage i Lunden. Også en stor tak til fysioterapeuterne i Kjellerup for fortsat at kunne forestå træningen. De 2 hold i Kjellerup blev ikke berørt denne gang.

De øvrige aktiviteter som arrangementet på Hotel- og Restaurantskolen, Børnebørnenes Madværksted og Hjertestarterdagen 16. oktober har alle været berørt af covid19.

I Silkeborg nåede vi at afvikle generalforsamlingen i februar som et fysisk møde. Den kommende generalforsamling i 2021 afvikles som et virtuelt møde.

Hjerteforeningen har udsendt retningslinjer omkring covid19, som er gældende indtil 1. september 2021.

Det betyder, at der ikke kan afvikles Hjertecafeéer før tidligst i efteråret.

Men vær opmærksom på vores hjemmeside og facebook, hvor der oplyses om webinarer med indhold målrettet hjertepatienter. De er gratis at deltage i, men kræver tilmelding efter princippet ”først til mølle…”

Alle møder afvikles virtuelt.

I vores lokale forening har vi afviklet 3 fysiske bestyrelsesmøder siden foråret.

Nytårsmarchen er aflyst i sin sædvanlige form, som den også er mange andre steder i landet. Istedet lægger Hjerteforeningen op til Nytårsmarch – gå sammen hver for sig”, som omtales på hjemmesiden.

Med venlig hilsen

Solveig Madsen

Formand

Hjerteforeningen Silkeborg