<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Sæby

Foredrag: Bente Klarlund, dr. med, overlæge og professor

Bliv klogere på en livsstil, hvor din krop i biologisk forstand bliver yngre!
Bente Klarlund giver os ny viden om sundhed, og den betydning fysisk aktivitet har.
Vi får fakta og videnskab, oplysning og inspiration og vi får sundhedsbudskaber uden løftede pegefingre og med plads til humor.

Vi ønsker os alle et langt liv uden sygdom, og vi ved også, at kost og motion spiller en væsentlig rolle, når det gælder sundhed. Men ungdommens kilde og kroppens aldring handler om andet og mere.

Bente Klarlund kommer hele vejen rundt om mennesket – lige fra kost, rygning, alkohol og motion og til det videnskabelige faktum, at du får flere år i live, når du er en del af et fællesskab og lever dit liv, så det giver mening. Det lange, sunde liv handler derudover om pauser, sex, ærefrygt, vin og samvær med vennerne – og alt det påvirker også vores udseende. Ungdommens kilde er fundet. Den består af en række forskningsbaserede livsstilsråd!

Tilmelding via FOFs hjemmeside: Yngre-med-aarene (fof.dk)

Manegen, Sæby Kulturhus d. 24.10.2022 kl. 15-17

Praktiske oplysninger

Sted
Manegen, Sæby Kulturhus, 9300 Sæby
Priser
Person
150 kr.