<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Sæby

Nytårs march 2022

Skrevet mandag d. 29. november 2021

Traditionen tro afholder Hjerteforeningen igen på den første dag i 2022 vores Nytårsmarch

Vi mødes kl. 13.30 til en frisk gåtur på hjertestierne i Gybels plantage. Vi starter ved Skjolds klubhus på Kjeldgårdsvej.

Med rester af nytårsbobler i kroppen og synet af fyrværkeri på nethinden vil det være godt at komme ud at mødes med familie, naboer og venner og ønske hinanden godt nytår, samtidig med vi går en rask gåtur.

Et nyt år er lig med en frisk start, og et nyt år er også for mange mennesker tiden, hvor vi giver vores vaner et ekstra tjek.

Så grib muligheden og gå med på årets første tur. Vi ved at motion styrker hjertet og selv en rask gåtur er med til at sænke blodtrykket. Opfordringen skal derfor lyde – tag familie og venner under armen og lad os sammen med Hjerteforeningen tage årets første skridt mod et mere hjertesundt liv.

Til alle Hjerteforeningens arrangementer følges gældende corona restriktioner. Derfor i år ingen servering af kakao efter gåturen.