<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Sæby inviterer alle ud at gå

Skrevet onsdag d. 27. januar 2021

Hjerteforeningen Sæby inviterer alle ud at gå

Det er uhyre vigtigt med motion og frisk luft under Corona-restriktionerne. Derfor vil Hjerteforeningen Sæby gerne opfordre til at få traveskoene på.

Hele Danmark går sammen – men hver for sig eller nogle få sammen. Det fremgår af en kampagne, som Hjerteforeningen lancerer frem til den 21. februar.

Hjerteforeningen følger meget nøje de restriktioner, som bliver meldt ud. Det betyder bl.a., at stort set al aktivitet ude og inde – både motion og foredrag m.v. er sat på stand by.

”Men der er heldigvis rigtig mange steder, hvor man kan få frisk motion i Sæby-området. Det er bare så utrolig vigtigt at få rørt musklerne og trimmet pulsen og hjertets pumpefunktion,” lyder opfordringen fra formanden for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo. Hun peger på f.eks. Hjertestien i Gybels Plantage ved Kjeldgårdsvej, Kløverstierne, Sæbygaard Skov, Strandpromenaden, stierne i Professorens Plantage og Pajhede Skov.

På danmarkgaarsammen.dk samler partnerskabet det fulde overblik over alle gå aktiviteter i 2021. Kom og gå med. Der er plads til alle.