<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Rudersdal

Grantour og wellness i skoven

Skrevet fredag d. 9. januar 2026

Wellness og sundhed med gran  – særligt tilbud til Hjerteforeningens medlemmer

Lørdag d. 24. januar kl. 11:00 – 13:30 – Mødes og slutter i KulNaturhuset på Skodsborg station (vandsiden)

I november deltog Hjerteforeningen sammen med Jeanett fra KulNaturforeningen i en Grantour ind i skoven i Skodsborg, hvor vi lærte om gran i maden og naturens mange muligheder.

Nu har Jeanett tilbudt os at deltage i en udvidet Grantour – denne gang som en wellness-tur ind i skoven med fokus på ro, sundhed og inspiration til det gode, grønne og naturlige liv i 2026. 

Turen byder på:

  • Grandrikke og andre sunde naturdrikke

  • Skovfulness – rolige øvelser og udstræk med naturen

  • Sanketur i skoven

  • Fokus på både fysisk styrke og mental ro

Vi afslutter i det hyggelige KulNaturhuset med et skønt grandamp-ansigtsbad, som styrker luftvejene og giver friskhed og glød i ansigtet.

Du går hjem fornyet – med ro i kroppen og masser af ny inspiration.

 Skovfulness er en del af Skovfit.dk’s faste hold, og øvelserne er blide, inkluderende og velegnede for alle niveauer.

Skovens spisekammer – naturen i mad og sundhed

På turen deler Jeanett viden om, hvordan skovens spisekammer kan bruges i både mad og sundhed. Lige nu er fokus fortsat på gran – en rig og overset ressource med mange gavnlige egenskaber.

Har du været med på en tidligere tur, bliver du nænsomt frisket op i din viden om gran. Har du ikke, kan du glæde dig til at opdage granens mange muligheder – i drikke, som smagsgiver og som støtte til velvære.

Samtidig begynder nye urter og muligheder så småt at vise sig i skoven. Du får inspiration til, hvordan naturens skift kan inddrages i et grønt, enkelt og sundt hverdagsliv.

Praktisk info

  • Følg linket og vælg “Wellness og sundhed med gran – skovfulnesstour i skoven” https://skovfit.easyme.dk/

  • Prisen vises som 275 kr

  • Klik på pilen til højre – her fremgår KulNatur-pris: 200 kr

  • Du må gerne medbringe én ledsager til samme tilbudspris

Jeanett glæder sig til at byde jer velkommen til en sanselig og opløftende start på 2026 🌿 Kickstart det nye år med et boost af skovens gaver.