<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Vi søger en ny mødeleder til netværksgruppen for de pårørende – er det dig?

Skrevet torsdag d. 19. maj 2022


Har du hjertet på det rette sted og brænder du for at skabe et godt netværk for de hjertesyge og deres pårørende, så er det dig vi mangler fra d. 1. august 2022.

Hjerteforeningen etablerede i 2018 netværksgrupper for hjertesyge patienter og deres pårørende. Grupperne har været en stor succes.

Vi søger nu en ny mødeleder til netværksgruppen for de pårørende, da nuværende mødeleder har fået nye opgaver.

Jobbet udføres på frivillig basis og er således ulønnet.

Netværksgruppen består af ca. 6-8 deltagere, hvor alle, uanset alder, køn og hvilken type af pårørende der er hjertesyg, er velkomne.

Som mødeleder vil dine opgaver typisk være:

  • Deltage i møderne som afholdes fast én gang om måneden á 2 timers varighed
  • Skabe tryghed og tillid i gruppen
  • Være aktivt lyttende

Vores forventninger til dig:

  • Du har overskud og empati til at påtage dig opgaven
  • At du er indstillet på at indgå i et samarbejde med mødelederen for patientgruppen
  • At du deltager på lige fod med de andre frivillige i foreningens aktiviteter

Har du fået lyst til at søge stillingen, så skriv et par ord om dig selv til: roskildehjerteforening@gmail.com.

Vi vil herefter kontakte dig for en samtale.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til nuværende mødeleder Ida Gydesen, 2346 8055, for yderligere information.