<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Roskilde

Hjertecafe – En pilgrimsvandring

Hvorfor går vi pilgrimsvandring? Og hvor går pilgrimsvandringen hen?

I anledning af at Hjerteforeningen Roskilde har fået etableret nogle gode og velbesøgte vandreaktiviteter, kommer Anja og Finn Buhl til Hjertecafe og holder et foredrag om deres erindringer fra ALLE deres vandringer på – ikke bare caminoen – men de fire caminoer, de – fra 2003 frem til 2017 – har vandret.

De fortæller derfor ikke, at ”så gik vi derfra og til dertil”, men fortæller mere overordnet om dét at gå caminen, og hvorfor!

De fortæller om de forhold, der møder én, når man går camino, bl.a.:

  • Hvilke praktiske ting, man må tage hensyn til
  • Om hvor og hvordan man overnatter
  • Om hvordan man får mad og drikke undervejs
  • Om tøjvask
  • Om dem, som ikke klarede caminoen
  • Osv.

Anja og Finn fortæller også om alle de spændende steder, de har været undervejs, og ikke mindst om, hvordan det er at nå målet: Domkirken i Santiago de Compostela.

De fortæller om alle de spændende personer, de har mødt, om spændende steder på de andre caminoer, og viser nogle specielle ”caminobilleder”.

Aftenen sluttes af med at vise, hvordan et vandrepas ser ud, samt hvordan et ”Compestelano” ser ud.

Foredraget vil vare ca. 1,5 time og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Foredraget er gratis, og du kan tilmelde dig ved at sende en mail til [email protected].

Har du nogle spørgsmål til denne Hjertecafe, er du meget velkommen til at kontakte os via mail: [email protected].

Vi glæder os til at se dig.

Praktiske oplysninger

Sted
Frivilligcentret (det gamle Tinghus)
Jernbanegade 21, 4000 Roskilde

Parkering: P-Plads markeret til Frivilligcentret (P-tilladelse udleveres i Frivilligcentret)
Kontaktperson
Finn Buhl
roskilde@hjerteforening.dk