<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Roskilde

“Gå for hjertet” til Veddelev

“Gå for hjertet” fylder 1 år!

Hjerteforeningen Roskilde inviterer til en gåtur med turleder May-Britt Damgaard, der selv er hjertesvigtspatient og som har startet ”Gå for hjertet” op, da hun elsker at gå ture og ønsker at dele oplevelsen med andre. På turene bliver der derfor lagt vægt på hyggeligt samvær. Distancerne er korte og foregår i et roligt tempo med gode pauser undervejs. Du er altid velkommen til at tage en eller flere med på turen.

Kom med på denne tur til Veddelev, hvor vi sammen skal fejre 1 år med ”Gå for hjertet”.

Vi går fra p-pladsen ved Roskilde Camping udad Fjordstien og drejer fra ved Ringøvej og videre ad Elleorevej ned til lystbådehavnen. På den sidste bådebro nyder vi udsigten til Ringøen og Elleore, mens May-Britt fortæller lidt historie om Elleore. På tilbagevejen går vi langs fjorden, hvor vi specielt kan nyde udsigten til vores domkirke.

I dagens anledning vil foreningen være vært med en kop kaffe og kage eller is ved Café Mirakulix.

Vigtigt! Husk: gode sko, en lille madpakke og drikkevarer
Turlængde: 2,5 km
Pris: gratis

Har du spørgsmål til turen kan May-Britt træffes på tlf. 61661612.

Tilmelding med oplysning om navn og tlf. nr., skal ske til Hjerteforeningen Roskilde  via mail roskilde@hjerteforening.dk i tilfælde af turlederen må melde afbud.

Vi glæder os til at se dig.

Praktiske oplysninger

Sted
P-pladsen ved Roskilde Camping
Kontaktperson
May-Britt Damgaard
roskilde@hjerteforening.dk
61661612