Gå for hjertet til Mosede Fort – Begrænsede pladser

Kom med på en guidet tur på Mosede Fort
Hjerteforeningen Roskilde inviterer til en gåtur med turleder May-Britt Damgaard, der selv er hjertesvigtspatient og som har startet ”Gå for hjertet” op, da hun elsker at gå ture og ønsker at dele oplevelsen med andre. På turene bliver der derfor lagt vægt på hyggeligt samvær. Distancerne er korte og foregår i et roligt tempo med gode pauser undervejs.
Turen i dag er flyttet fra mandag d. 10. oktober 2022 til fredag d. 7. oktober 2022, da vi skal på 1 times guidet rundvisning i udstillingen ” På kanten af krig – neutralitet mellem krig og velfærd” på Mosede fort kl. 11-12. Bemærk venligst at der er begrænsede antal pladser, så derfor er det først til mølle-princippet.
Vi mødes på p-pladsen ved Mosede Fort kl. 10.45 og går i samlet flok hen til Fortet. Efter rundvisningen går vi langs stranden til Restaurant Jenners Seaside, hvor vi har bestilt bord til en let frokost fiskeanretning á 129 kr. og drikkevarer. Frokost og drikke er for egen regning.
Menuen består af: Karry sild med løg og æble, fiskefrikadelle med remoulade og citron samt en krabbesalat med dild. Hertil friskbagt brød, smør og fedt.
Efter hygge og frokost går vi tilbage til p-pladsen, hvor vi takker af for denne gang.
Vigtigt! Husk gode sko.
Turlængde: ca. 2,5 km + rundvisning i fortet
Pris: Frokost 129 kr. + drikkevarer (Entré og rundvisning til Mosede Fort er gratis)
OBS! Tilmeldingsfrist: Senest lørdag d. 1. oktober 2022
Har du spørgsmål til turen kan May-Britt træffes på tlf. 6166 1612.
Tilmelding med oplysning om navn og tlf.nr., skal ske til May-Britt via mail: [email protected] i tilfælde af turlederen må melde afbud.
Vi glæder os til at se dig.
Praktiske oplysninger
- Sted
- Mødested: P-pladsen ved Mosede Fort, Mosede Strandvej 87A, 2670 Greve
- Priser
-
- Pr. person
- 129,00 kr.
- Kontaktperson
- May-Britt Damgaard
- roskilde@hjerteforening.dk
- 61661612