<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Digitalt netværksmøde for pårørende til hjertepatienter

Som pårørende til en hjertesyg kan din hverdag være fuld af bekymring, stress, angst og tunge tanker.

Når et menneske rammes af sygdom, kan det ikke undgås at det også påvirker familie, venner og omgangskreds der er tæt på dette menneske.

Har du brug for et frirum, hvor du kan mødes med andre i samme situation og hvor du får mulighed for at snakke fortroligt og uformelt om de udfordringer, du oplever som pårørende til et menneske med en hjertesygdom.
Alle pårørende – uanset alder og type hjertesygdom/lidelse er velkommen.

På nogle af møderne vil der være en sygeplejerske, psykolog eller en læge tilstede

Da det jo ikke er muligt at mødes face to face, afholder vi møder digitalt via Teams, indtil vi kan mødes igen.

Vil du være med, så send en mail til Roskildehjerteforening@gmail.com eller ring på 23468055 og få en snak med Ida Gydesen, som er kontaktperson og tovholder for denne gruppe.

Pladserne tildeles efter ’først til mølle-princippet’.     

 


En netværksgruppe består typisk af 3-8 mennesker, der mødes om et fælles problem eller livsvilkår, fx sygdom.
Alle har ressourcer – selvhjælp/netværk er at tage dem i brug!
I en netværksgruppe møder man mennesker, der står i samme situation som en selv. Man finder ud af, at man ikke står alene med sit problem, og at andre har samme erfaringer, oplevelser og følelser.
I gruppen deler man erfaringer, støtter og hjælper hinanden i svære situationer og kommer på den måde videre i livet. Man hjælper sig selv og støtter samtidigt andre.

Praktiske oplysninger

Sted
Hjemme hos dig
Datoer
Tirsdag 20. april 2021 kl. 17:00 - 18:00
Tirsdag 4. maj 2021 kl. 17:00 - 18:00
Kontaktperson
Ida Gydesen
Roskildehjerteforening@gmail.com
23468055