”Kom maj, du søde milde” – og kom med på gåtur på Hjertestierne i Støvring
Skrevet mandag d. 13. maj 2024
Efter den store ændring af området omkring Mastrupsøerne er det nu igen et attraktivt naturområde med mange gode stier, og Hjerteforeningen Rebild vil derfor gerne ”genindvie” Hjertesti 1 og 2.
Lene Aalestrup, formand for Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget i Rebild kommune vil starte gåturen og fortælle lidt om baggrunden for ændringen af området.
Hjertesti 1) er 3, 15 km og hjertesti 2) er 5,4 km. Start- og slutsted for begge stier er ved parkeringspladsen ved Støvring stadion på Kr. Østergaardsvej.
Praktisk fodtøj anbefales (især til sti 2)
Gåturen er for alle – såvel medlemmer af Hjerteforeningen som ikke-medlemmer – så – kom gerne og spørg din nabo, familie, venner og andre, om de vil med. Motion, frisk luft og samvær er godt for sjæl og krop. Hvert skridt tæller.
Stierne er dog ikke velegnede for gangbesværede.
Medlemmer af bestyrelsen for Hjerteforeningen Rebild vil deltage og guide på gåturen
Og endelig er der en flaske kildevand og en müslibar til de første 50 deltagere J