<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Rebild

Foredrag om hjertesvigt ved overlæge Peter Bisgaard

Skrevet tirsdag d. 19. september 2023

Endnu engang inviterer Hjerteforeningen Rebild til foredrag.
Foredragsholder er Peter Bisgaard Stæhr, som tidligere har gæstet Hjerteforeningen i Støvring med foredrag om ”Diabetes og hjertesygdom” og formidlet viden derom på fremragende vis.
Denne gang er emnet ”Hjertesvigt”
Hjertesvigt er en oftest kronisk tilstand, som ca. 60.000 danskere lever med. Tilstanden er potentielt alvorlig og kan medføre en række generende symptomer, som forpustet, træthed og tendens til væskeansamling i kroppen.
Imidlertid er moderne behandling af hjertesvigt ret effektiv, hvilket gør, at langt de fleste mennesker med hjertesvigt, lever et godt liv.
I foredraget tager Peter Bisgaard Stæhr et kig på, hvad sygdommen egentlig er for noget, og hvad der kan gøres ved det.
Aftenens foredragsholder arbejder til dagligt med hjertepatienter og kalder sig selv for en ”gammeldags intern mediciner” og ”en blandet landhandel” med en Ph.D. i endokrinologi, en lang periode med arbejde i FAM – den fælles akut modtagelse på sygehuset – og et job som overlæge i kardiologi i Hjørring.
Alle er velkommen. Er man medlem af Hjerteforeningen, er deltagelse gratis, ellers koster det 50 kr.