<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Rebild

Foredrag med professor og specialeansvarlig overlæge SAM RIAHI

Skrevet lørdag d. 13. april 2024

Foredrag med professor og specialeansvarlig overlæge
kardiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital
SAM RIAHI
”Hvad gør vi, når vi gør noget!”

Forskning gennem mange år har givet mulighed for at man i dag kan behandle mange forskellige hjertesygdomme.

I aftenenes foredrag vil Sam Riahi gennemgå de vigtigste invasive indgreb, såsom Ballonudvidelse , Stent, By-pass, ICD, Pacemaker, udskiftning af hjerteklapper mm

Sam Riahi har siden 2007 været ansat som kardiologisk specialeansvarlig overlæge ved Aalborg Universitetshospital.

Forskning har siden studietiden været en central del af Sam Riahi’s virke og i 2022 modtog han, som den første, Henning Rud Andersens Innovationspris. Prisen blev uddelt ved Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde og gives til det exceptionelle, kreative, innovative og policy ændrende bidrag til forskning, undervisning og/eller innovation i dansk kardiologi.

Prisen blev givet for Sam Riahi’s mangeårige arbejde på Aalborg Universitetshospital og for den store indsats i det tekniske felt i kardiologien og ikke mindst for det årelange arbejde med hjertesyge i ulandsprojekter i Armenien og senest også i Bhutan.

Så det er en foredragsholder med stor ekspertviden, der vil tage os gennem de vigtigste invasive indgreb i forbindelse med hjertesygdomme.

STUBhuset
Grangaardsvej 11, Støvring.
Tirsdag den 30. april 2024
kl. 17.00 -19.00
Alle er velkommen
Tilmelding senest tirsdag den 23. april
på telefon: 21738634
eller e-mail: [email protected]
Entrè 50 Kr for ikke medlemmer,
Medlemmer gratis