Sluk for fjernsynet og kom med Hjerteforeningen på aften-gåtur i Terndrup
Sluk for fjernsynet og kom med Hjerteforeningen på aften-gåtur i Terndrup
I Terndrup har Hjerteforeningen Rebild anlagt to Hjertestier, som kan benyttes af alle.
En Hjertesti er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo.
Hjerteforeningen Rebild har anlagt ikke færre end 8 Hjertestier i Rebild kommune – der er to stier i Skørping, to stier i Støvring, 1 sti i Ravnkilde, 1 sti i Suldrup og altså to stier i Terndrup.
Du har nu mulighed for at gå tur på Hjertesti 2 i Terndrup sammen med repræsentanter fra Hjerteforeningen Rebilds bestyrelse mandag, den 19. maj kl 17.
Turens længde er på ca 4,4 km – der er ingen tilmelding, du skal bare møde op på parkeringspladsen ved Terndrup Idrætscenter iført et par gode travesko.
Stien veksler mellem skov, anden natur og byområde .
Aftenens gå-tur på Hjertesti 2 – 4,4 km – er et supplement til Hjertesti 1, som er på 6,3 km – begge stier har samme start og mål.
Der vil være en lille forfriskning til de første 50 fremmødte
Mød op og nyd en tur i naturen sammen med andre.
Du kan læse mere om Hjertestierne ved at gå ind på Hjerteforeningens hjemmeside og søge på ”Hjertestier”
Praktiske oplysninger
- Sted
- du skal bare møde op på parkeringspladsen ved Terndrup Idrætscenter iført et par gode travesko.
- Datoer
- Mandag 19. maj 2025 kl. 17:00