International Hjertedag 2024
”Kunsten at leve” – Udsolgt
International Hjertedag markeres hvert år den 29. september, og blev første gang afholdt i år 2000 for at øge bevidstheden om hjerte-kar-sygdomme – den største dødsårsag i verden.
Malergården i Grevinge
Familien Swane opførte gården ud til Lammefjorden ved Plejerup i Odsherred, med både plads til atelier, skolestue og landbrugsdrift, og flyttede dertil i 1934.
På Malergården fås et indblik i familien Swanes historie. En familie, der flyttede på landet for at skabe et lille landbrugsparadis med plads til kunst og gæster. I træder ind i et autentisk kunstnerhjem, hvor lysindfaldet og lugten i stuerne er det samme, som da familien boede her.
Gården er omgivet af en have med georginebede, buksbomhække, æblelunde og en udsigtspost til Isefjorden.
Mødetid: 29. september, klokken 11.00 og forventet afslutning senest klokken 14.30.
Sted: Malergården, Plejerupvej 10, 4571 Grevinge. Der er gratis parkering ved museet. Malergården ligger for enden af en smal, ensrettet grusvej, så kør langsomt, brug vigepladserne og pas på de dybe grøfter.
Tilmeldingsfrist: 1. september 2024 og med max 40 deltagere – efter ’først-til-mølle’-princippet.
Pris: 100 kroner per person indbetales på Mobilepay 701451.
Prisen inkluderer entre til Malergården, sandwich og en vand, introduktion og rundvisning med guide og efterfølgende kaffe/te med kage samt lidt information om Hjerteforeningen i Odsherreds.
Praktiske oplysninger
- Sted
- Malergården, Plejerupvej 10, 4571 Grevinge
- Datoer
- Søndag 29. september 2024 kl. 11:00 - 14:30
- Priser
-
- Pr. person
- 100 kr.
- Kontaktperson
- Michael Schmidt Nielsen
- Odsherred@hjerteforening.dk
- 25 29 84 47