Lukket for tilmelding – Foredrag med diætist Ulla Bahne, der giver dig konkret viden og inspiration til hverdagens kost
Hvordan spiser vi os til et stærkere hjerte, uden at give afkald på smag og livsglæde?
Det er omdrejningspunktet, når Hjerteforeningen i Odsherred inviterer til foredrag med diætist Ulla Bahne, der med både faglig tyngde og jordnær formidling sætter fokus på hjertesund kost.
”Jeg har mange års erfaring med ernæring og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme”, fortæller diætist og foredragsholder Ulla Bahne. ”I foredraget fortæller jeg blandt andet om den nyeste viden, i forhold til hvordan kosten påvirker blodtryk, herunder DASH-diæten, kolesterol og blodsukker – og hvordan små, realistiske ændringer kan gøre en stor forskel over tid.”
Tilmelding: 50 kroner på MobilePay 701451 senest den 13. maj 2026.