<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

ALT I HJERTEREGI AFLYST frem til d. 2 juni

 

OBS! OBS! OBS!

ALLE AKTIVITETER OG ARRANGEMENTER ER AFLYST TIL d. 2. juni

I Hjerteforeningen følger vi løbende udviklingen vedrørende coronavirus i Danmark og de forholdsregler, myndighederne anbefaler. I Hjerteforeningen har vi et særligt og stort ansvar overfor både hjertepatienterne og sundhedsmyndighedernes mulighed for at håndtere denne meget specielle og kritiske situation. Et ansvar vi selvfølgelig tager – og tager meget alvorligt.

Hjerteforeningen har derfor besluttet, at følgende er gældende fra dags dato:

Der oprettes et undersite (www.hjerteforeningen.dk/corona) til hjemmesiden, der løbende opdateres med information til hjertepatienter og borgere om situationen, herunder lægefaglige anbefalinger specielt rettet til hjertepatienter, generelle forholdsregler samt retningslinjer for afholdelse af arrangementer mv.

 

Hjertelinjen fortsætter som hidtil med at besvare spørgsmål fra patienter og pårørende. Drejer det sig om faktuelle spørgsmål om coronavirus ift. hjertepatienter, kan der henvises til ovennævnte hjemmeside. Har man spørgsmål eller bekymringer af mere personlig karakter, er man som altid meget velkommen til at ringe til Hjertelinjen.

 

Frem til og med Påske, gennemfører Hjerteforeningen ikke aktiviteter og arrangementer, der enten er målrettet hjertepatienter, eller hvor både hjertepatienter og andre borgere tænkes at deltage. Konkret betyder det, at alle lokale aktiviteter aflyses foreløbig marts måned ud. Det vil sige fx:

 

  • Patientstøtter på hospitaler
  • Giv Liv instruktørkurser
  • Giv Liv – 30 minutters introduktion til livreddende førstehjælp
  • Hjertemotion
  • Foredrag
  • Hjertecaféer
  • Børnebørnenes madværksteder
  • Generalforsamlinger i lokalforeninger og klubber
  • Bestyrelsesmøder
  • Blodtryksmålinger
  • MediYoga
  • Andre lokale aktiviteter (udflugter, svømmehold, sociale aktiviteter mm.)

Planlægningen af Landsuddelingen og Frivilligdagen fortsætter, da disse aktiviteter ligger efter den 1. april, men situationen følges nøje, og det vil blive meldt ud så hurtigt som muligt, såfremt det bliver nødvendigt at aflyse.