<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Nyborg

Hjerterytterne 11. september 2022

Skrevet lørdag d. 27. august 2022

 

Kom og deltag i endnu en forhåbentlig god dag sammen med Hjerterytterne fra Team Esbjerg.

Teltet er rejst, borde og bænke er stillet op, og dagen vil byde på lidt grill, drikkelse socialt samvær og meget andet godt.
Vi vil på dagen også gøre opmærksom på vores virke og arrangementer i Hjerteforeningens, Nyborg Lokalforening

Formål

Hjerterytterne Team Esbjerg samler penge ind til hjertesagen via kilometersponsorater fra sponsorer, familie, venner samt andet netværk. Hver en krone går ubeskåret til Hjerteforeningens livsvigtige arbejde.
De indsamlede midler bliver “overrakt” når Hjerteforeningen afholder HJERTEGALLA, som løber af stablen lørdag den 17. september 2022 kl. 20:55 på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Hvornår

Fra d. 10. til d. 13. september 2022 løber Team Esbjergs års tur af stablen. Turen strækker sig over fire dage på den godt 600 km lange cykelrute, der strækker sig hele vejen syd over den Østjyske kyst, forbi Aabenraa, over Als, Ærø og Langeland samt Fyn rundt og hjem igen.
De vil på deres tur rundt, komme på besøg hos os i Nyborg Hjerteforening, hvor de vil holde et ”pitstop” inden de vil køre videre mod Langeland. Vi vil så følge dem lidt på vej, inden vi igen vender snuden hjemad, og hvor der venter os en vand eller fadbamse.
Hjerterytterne i Esbjerg blev etableret i 2018 og er i dag bestående af 23 ryttere samt servicemedhjælpere. I år kører Team Esbjerg 500 km rundt om i Danmark for at samle ind til Hjerteforeningens sag.