<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjertesti i Bogense

Skrevet onsdag d. 25. maj 2011

Lob_barn_mand_kvinde

Hjertestien langs Bogenses grønne hjerte.

Hjertestien er et tilbud til dig om nem og god motion i interessante og naturlige omgivelser. udendørs motion styrker både dit hjerte, dit kredsløb og dine muskler. Derudover giver fysisk aktivitet i sollys og frisk luft dig ekstra energi hele året.

En gåtur på Hjertestien kræver ikke noget særligt udstyr – blot et par godt sko, der passer til årstiden. Du bestemmer selv, hvor langt og hvor hurtigt du vil gå. Du kan også gå stavgang eller løbe på Hjertestien.
Hjertestien er etableret i samarbejde mellem Hjerteforeningens lokalkomité i Nordfyn og Nordfyns kommune.

webview

HJERTESTIEN er markeret med hjerte-skilte hele vejen.

Pjece med beskrivelse af HJERTESTIEN er opsat inderst i den gamle havn og udleveres på turistkontoret.
Beskrivelse af Hjertestiens forløb i Bogense.

Hjertestien i Bogense begynder ved enden af den gamle havn i Bogense. Stien snor sig som et ottetal gennem Bogense by og det rekreative område “Bogenses grønne hjerte”.

Første cirkel fører igennem Bogense By og anden cirkel fører igennem det grønne hjerte. Hver cirkel er ca. 3 km. og efter hver cirkel kan du gøre ophold eller stoppe helt.

Fra den gamle havn i Bogense følger stien Kirkebakken, hvor der er udsigt til det lavvandede havområde til Æbleø. Havområdet og Æbleø blev fredet i 1998 for at bevare og genskabe naturhistoriske og landskabelige værdier.

Hjertestien fører dig herfra langs kirkegården til vandtårnet. Fra vandtårnet får du videre forbi Bogense gamle smukke torv og ned mod hovedgaden. Her drejer stien mod højre og forbi Manneken Pis. Herfra går stien igen mod havnen.

Ved havnen følger du stien på venstre mole og herfra er der udsigt til skibe og de gamle træhuse. Her drejer stien til venstre og du ser Marinaen.

Stien følger Marinaen og passerer havnekontoret og legepladsen. Lige før den lille bro går stien op på det gamle dige og følger diget forbi pumpehuset og ned til indgangen til “Bogenses grønne hjerte”. Hjertestien følger trampestien rundt om den flotte eng, der har et rigt fugle- og dyreliv.

DSC00627