<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nyt hjertemotionshold i Middelfart

Skrevet mandag d. 7. februar 2022

Hjertemotion er holdtræning der er tilrettelagt ud fra faglige retningslinjer og anbefalinger, og der tages hensyn til de fysiske og mentale udfordringer, som hjertepatienter kan opleve i hverdagen og i forbindelse med motion.

På Hjertemotionsholdene er motion og fællesskab i centrum og holdene mødes 1 time pr. uge. Indtil videre har vi i Middelfart haft et enkelt hjertemotionshold pr. sæson, men vi er blevet for mange deltagere til et enkelt hold, og åbner derfor endnu et hold, hvor der fortsat er ledige pladser.

Hjertemotionsinstruktøren er fysioterapeut og der er en frivillig tovholder tilknyttet holdet. Den frivillige tovholder understøtter det sociale samvær og binder bånd til Hjerteforeningens øvrige tilbud og aktiviteter.

Hjertemotion bygger bro fra hjerterehabiliteringsforløbene regionalt og kommunalt til et aktivt liv med hjertesunde vaner. Hjertemotion understøtter livslang rehabilitering lokalt.

 

Lillebæltshallerne- genoptræningscenteret
Færøvej 74- 5500 Middelfart
Onsdage kl. 17.00 – 18.00
Startdato: 9. februar

Deltagerbetaling: kr. 600,- (for medlemmer kr. 500,-)
15 lektioner

Kontakt os på lokalforeningens mailadresse (middelfart@hjerteforeningen.dk)  hvis du vil vide mere.

Vi glæder os til at se dig!

Du kan også tilmelde dig direkte på følgende link:
https://kurser.hjertemotion.dk/kurser_tilmeld.aspx?id=254