<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Kom til informationsmøde for nysgerrige frivillige

Skrevet tirsdag d. 1. juni 2021

Hjerteforeningen har brug for dig!

Hjerteforeningen søger nogle engagerede og hjertelige ildsjæle, der har lyst til at gøre en forskel for Hjertesagen i Middelfart Kommune.

Hjerteforeningen i Middelfart har i mange år leveret gode motionsaktiviteter og foredrag for medlemmerne, og den gode gruppe af dygtige frivillige stoppede ved seneste generalforsamling efter mange års tro tjeneste.

Er du hjertepatient, pårørende eller blot optaget af at sikre gode tilbud for hjertesyge og medlemmer af Hjerteforeningen i netop Middelfart Kommune, så vil jeg gerne invitere dig til et informationsmøde, hvor du kan høre mere om arbejdet for Hjertesagen.

Informationsmødet finder sted onsdag den 23. juni kl. 16.30-17.30 i caféen på Frivilligcentret Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart.

Du skal ikke have særlige forudsætninger for at deltage andet end at have lyst til at bidrage og være nysgerrig på at vide mere om Hjerteforeningens frivillige arbejde i Middelfart Kommune.

Af hensyn til kaffebrygningen og Coronasikkerheden så skriv eller ring til Frivilligkonsulent Jacob Hedelund hvis du ønsker at tilmelde dig det uforpligtende informationsmøde.

Tilmelding på jhedelund@hjerteforeningen.dk eller 20 42 50 60.