<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Middelfart

FOREDRAG MED CLAUS HOLM

HJERTEFORENINGEN INVITERER TIL FOREDRAG MED CLAUS HOLM:

I 2018 var Claus Holm tæt på at miste livet på grund af overvægt og usund livsstil med for meget fart på. Sådan skulle det ikke være. Det blev starten på et vægttab på 25 kg og en sundere livsstil med mere overskud til ham selv og sine nærmeste. Skubbet til at komme i gang fik han ved at medvirke i TV2- programmet ”Fem fede kokke”, hvor man følger en hudløs ærlig Claus Holm der med hjælp fra den personlige træner Mark Abildhauge kickstarter sit vægttab.

I dette meget personlige foredrag åbner Claus Holm op for en mere sårbar side af sig selv end offentligheden ser. Han sætter ord på tabuer omkring mænd og overvægt, selvværd, sex og samliv i en kombination af ærlighed, sårbarhed og selvfølgelig den humor og ligefremhed, vi kender Claus Holm for. Vi kommer rundt i hele manegen og der plads til grin og tårer- der bliver også plads til anekdoter fra TV og hvordan vi får maden til at smage

Glæd jer til en ærlig og underholdende Claus Holm, der giver sit livs vigtigste opskrift, nemlig fortællingen om sit liv, og som Claus holm siger ”du skal have hjertet med, ellers hjælper maden ikke”.

HVORNÅR: 2. oktober 2023 kl. 19-20.30

HVOR: Middelfartsalen, Kulturøen, Havnegade 6, 5500 Middelfart

HVORDAN: Deltagelse er gratis, men ved tilmelding betales 25 kr pr. person for kaffe/the/kage, som er til rådighed ved arrangementet. For at tilmelde sig overfører man 25 kr. per ønsket tilmeldt person til mobilepaynummer 550 648. Overførslen mærkes med ”Claus Holm”.

Ved arrangementet oplyser man blot navnet på personen, som har overført via mobilepay.

Vi glæder os til at se Jer!

Mvh

Hjerteforeningen Middelfart

Praktiske oplysninger

Sted
Middelfartsalen, Kulturøen, Havnegade 6, 5500 Middelfart