Nytårsmarch 2025
Hjerteforeningen Lolland står bag Nytårsmarchen i Kragenæs Havn, Torrig, hvor alle får mulighed for at strække benene og begynde det nye år med sund motion sammen med andre fra lokalområdet. Gåturen begynder fra Kragenæs Havn 1. januar kl. 13:00 umiddelbart efter Nytårstalen.
Marchen giver deltagerne mulighed for at hilse på og ønske hinanden godt Nytår, samt nyde den dejlige natur i RAVNSBY BAKKER (også kaldet ”De lollandske alper”) er et af de smukkeste landskaber på Lolland. Kuperet, kystnært landskab med pragtfuld udsigt over Smålandshavet til øerne Fejø, Femø, Askø, Lilleø og Lindholm. For mange mennesker på og udenfor Lolland er det en fast tradition at hele familien møder op til en frisk gåtur med efterfølgende kaffe og kage. Der er 2 ruter, en på 1,6 km. og en på 4,6 km. lang og kræver ikke andet end fornuftig beklædning og godt fodtøj. Det er en god måde, efter alle helligdagene og måske indtagelsen af lidt for megen god mad og drikke, at få motioneret hjertet på.
Praktiske oplysninger
- Sted
- Kragenæs Havn, Torrig
- Priser
-
- 0
- 0 kr.
- Kontaktperson
- Niels Nielsen
- nn@nn-construction.dk
- 51504907