<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Lejre

Julekoncert 28.11.18 Kr. Sonnerup kirke

Skrevet torsdag d. 4. oktober 2018

Skal adventsgaven være en julekoncert, så læs videre her…… og køb billetter på www.ticketmaster.dk

Kr.Sonnerup-Rye Menighedsråd inviterer, i samarbejde med Hjerteforeningen Lejre, alle til julekoncert i Kr. Sonnerup kirke, onsdag den 28/11-18, kl. 19.00.

Aftenens kunstnere er Søren Dahl og Simone.

Oplev Søren Dahl, en af Danmarks populære radioværter fra Café Hack, komponist, musiker uddannet fra Musikkonservatoriet, forfatter og ambassadør for Hjerteforeningen.

Simone, fra Scenen er din, Melodi Grand Prix deltager 2 gange og modtager af flere guld- og platinplader for sine CD-udgivelser, har en overbevisende vokalpræstation og har optrådt med flere af vore store navne, bl.a. Bent Fabricius-Bjerre, Sissel Kyrkjebø og Stig Rossen.

Søren Dahl fortæller vidunderlige julehistorier og anekdoter om det moderne menneskes trængsler i juletiden, spiller trompet og fortæller om sit arbejde som ambassadør for Hjerteforeningen. Simone synger nogle af julens dejlige salmer og sange med en stemme, der kryber helt ind under huden.

Under overskriften: ”Julen er hjerternes fest”synger og spiller Simone og Søren Dahl julen ind.

70 minutter i hjertevarmt selskab med de to kunstnere samt en fremragende pianist.

Køb billetter på www.ticketmaster.dk. Pris kr. 195,-, plus gebyr.