Corona – Hjerteforeningens retningslinier
Skrevet fredag d. 28. januar 2022
Myndighederne har meddelt at Covid-19 pr. 1. februar 2022 ikke længere klassificeres som en samfundskritisk sygdom, hvorfor restriktionerne i samfundet generelt bortfalder. Dog er der stadig meget smitte, og vi skal derfor stadig passe på de særligt sårbare.
Derfor er Hjerteforeningens retningslinjer pr. 1. februar 2022:
- Der er fortsat krav om Coronapas til alle aktiviteter i Hjerteforeningen (se gyldighed nedenfor).
- Alle aktiviteter kan gennemføres både ude og inde og uanset antal.
- Hold afstand, sprit af, luft ud og bliv hjemme, hvis du har symptomer.
Coronapas er gyldigt:
- hvis du er tidligere smittet (inden for de seneste fem måneder)
- er vaccineret eller testet negativ med en PCR-test der er højst 72 timer gammel og for hurtigtest (antigentest) der er højst 48 timer gammel.