Cafemøde: Når du rammes af andres sygdom – at være pårørende til en person med kronisk sygdom
Skrevet tirsdag d. 20. august 2019
Når du rammes af andres sygdom – at være pårørende til en person med kronisk sygdom
Hjerteforeningen Lejre indbyder til Cafemøde:
Tirsdag 3. september 2019 kl. 16.00-18.00 Aktivitetshuset, Skolevang 1, Kr. Sonnerup (ved gymnastiksalen, Firkløverskolen)
Hjertesygeplejerske Anne Marie Kurtzhals fra Rådgivningen i Hjerteforeningen holder et foredrag
Når et menneske rammes af sygdom, kan det ikke undgås,at det også rammer familie og de mennesker,der lever tæt på. Alvorlig sygdom vender ofte op og ned på hverdagen og kan føre til mange tanker og følelsesmæssige reaktioner hos både patienter og pårørende. I sundhedssystemet tænkes de pårørende i tiltagende grad ind som samarbejdspartnere og ressourcepersoner i forhold til den syge.
Vi stiller i den forbindelse skarpt på følgende tre spørgsmål, i forhold til det at være pårørende:
- Hvad er vigtigt i mødet med sundhedsvæsenet?
- Hvordan kan situationen påvirke din relation til den syge?
- Hvordan passer du på dig selv?
Efter Anne Maries foredrag vil der være mulighed for at stille spørgsmål og diskutereovenstående spørgsmål. Hvis du har særlige emner, du gerne vil have belyst, er du velkommen til at skrive dem ned, og give os dem, i forbindelse med tilmelding.
Det er gratis at deltage. Alle er velkommen. Vi serverer kaffe, te, vand og kage.
Tilmelding er nødvendig, senest den 31. august. kl. 12.00.
Send en sms på tlf. 60 60 57 46 til Grethe Bruun-Møller eller mail: [email protected]
Mødet støttes med § 18 midler af Lejre kommune