Ny folder
Skrevet lørdag d. 11. september 2021
Kære alle lokale medlemmer.
Jeg håber vi nu er nået ud til alle jer medlemmer med vores nye folder, enten i jeres fysiske postkasse eller jeres mail postkasse.
Tak for al jeres støtte, jeg håber virkelig I har lyst til, at deltage i vores spændende arrangementer.
HUSK vores Hjerte Gå-ture, hver torsdag kl. 13 fra Bødehuset i Vesterø, efterfølgende er dem der har lyst velkommen til en kop kaffe og en snak, det foregår også i Bødehuset.
HUSK også, at vi venter på alle jer der kommer med bus.
Alle er meget velkommen til, at være med, ruterne er tilretteladt ud fra deltagernes fysiske formåen, så alle kan deltage.
Vores Hjertecafe foregår i Kirkensgaard i Byrum, dette mener vi er centralt for de fleste.
Der er mange spændende foredrag, med efterfølgende kaffe og socialt samvær, og med mulighed for spørgsmål til foredragsholderen
Jeg vil opfordre jer til, at hjælpe hinanden med evt. kørsel i private biler, det er en stor hjælp for dem der ikke har bil.
Det er af stor betydning, at I støtter og bakker op om vores arbejde, det er det der skaber lysten og energien til, at få velfungerende frivillige organisationer på øen – så tusind tak for det.
mange Hjertelig hilsner fra
Helle Bay