<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen København S

Flimmergruppe i Kbh. S

Skrevet tirsdag d. 11. april 2023

Vil du mødes med andre med atrieflimmer?

 

Hjerteforeningen København S har i en årrække faciliteret en patientgruppe for patienter og pårørende med atrieflimmer, og nu er gruppen åben for nye medlemmer.

 

HVEM: Patienter og pårørende, som har lyst til at mødes med ligesindede i et patientfælleskab omkring atrieflimmer. På nuværende tidspunkt er der 10-12 faste medlemmer.

 

HVORNÅR: Vi mødes 3-4 gange i foråret og 3-4 gange i efteråret. Som regel af to timers varighed om eftermiddagen (kl 17- 19 i Sundhedshus Amager, Hans Bogbinders alle).

 

HVORDAN: Gruppen mødes i uformelle rammer og deler egne historier. Gruppen styres af en til to gruppeansvarlige, som sørger for rammerne og forholdene undervejs. Der er en uformel og åben dialog i gruppen. Du skal have lyst til at dele din historie og dine tanker med de andre i gruppen. Der er naturligvis tavshedspligt og det, som de enkelte medlemmer fortæller og deler, bliver mellem gruppens medlemmer. Den nuværende gruppe er meget åben og imødekommende, hvorfor du vil blive taget godt imod. Der bliver delt viden og erfaringer især omkring medicin, dagligdag og behandlingsmetoder som for eksempel ablation.

 

Ind imellem arrangerer gruppen aktiviteter. Eksempler på dette kan være oplæg fra en fagperson, Medi-Yoga eller fællesspisning.

 

Alle er velkomne uanset baggrund og bopæl, så længe du selv har atrieflimmer eller er pårørende til en med atrieflimmer. Det er gratis at deltage.

 

Har du lyst til at høre mere om gruppen, så skal du kontakte Crista Axen på telefon: 26 48 60 66