STIFTENDE GENERALFORSAMLING:
Skrevet mandag d. 11. marts 2019
Lokalforeningen i Kalundborg har onsdag d. 20. februar 2019 afholdt stiftende generalforsamling.
Der var mødt 32 stemmeberettiget medlemmer og 9 kandidater til bestyrelsen.
Erik Mørk Madsen fra arbejdsgruppen bød velkommen, og gav udtryk for stor glæde ved at så mange var mødt op, og han håbede de ville få en rigtig god generalforsamling.
Derefter konstaterede Frivilligkonsulent Fru. Charlotte E. Andersen fra Hjerteforeningen, at generalforsamlingen var varslet og indkaldt i.h.t. Hjerteforeningens vedtægter, og hun ønskede lokalforeningen en god generalforsamling.
Fru Charlotte E. Andersen spurgte forsamlingen om der var nogle af de tilstedeværende der ønskede at opstille til valg til bestyrelsen. Da dette ikke var tilfældet kunne der foretages valg.
Ved afstemningen blev hele arbejdsgruppen enstemmig valgt og godkendt til at stifte en bestyrelse for Hjerteforeningen Kalundborg.
Efter afstemningen blev der holdt et meget spændende foredrag ved diætist Lotte Juul Madsen over emnet:
“LEV HJERTE SUNDT-NEMT OG LET”
Foredraget der både var spændende og inspirerende, foranledigede da også at Lotte fik stillet mange relevante spørgsmål angående vores daglige kost.
Generalforsamlingen sluttede i en god stemning hvor alle nød 2 stk. smørrebrød og et glas vin.