<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Jægerspris motionsklub

“Træningsprogram”

Skrevet søndag d. 17. januar 2021

Corona-pandemien trækker desværre ud, og vi er som Hjerteforening ekstra påpasselige med at overholde myndighedernes påbud og anbefalinger. Men fysisk aktivitet ER et af de bedste redskaber til at bryde tristheden. Som motivation gentager vi her det lille “træningsprogram” for individuel træning, som blev bragt i foråret 2020, da vi håbede på, at pandemien blev kortvarig.

  1. Find en 2-3 km lang rute i dit lokalområder. Helst en rundstrækning, men alternativt en ud/hjem-rute. Løb eller gå ruten 1-2 gange ugentlig og sæt gerne antallet af runder gradvist op. Tag eventuelt tid og bemærk, hvor hurtigt du opnår en fremgang – hvis du ønsker at tage tid. Frem for alt: Nyd turen!
  2. Find en 150 – 200 m lang, gerne lige strækning i dit lokalområde. Løb eller gå hastigt strækningen 5-10 gange i 75% af dit maksimale tempo. Gå tilbage mellem hver gentagelse som pause.
  3. Find cyklen frem. Cyklen er et rigtigt godt alternativ til løb. Dog skal der en del kilometer til for at kompensere for dit normale løb, men så kan du nyde naturen, imens du træner.
  4. Meld dig til fitness-holdets online tilbud om onsdagen – se det tidligere opslag her på hjemmesiden.
  5. Øvrige alternativer til den ordinære træning:

a) Vore skove giver glimrende træningsmuligheder for jer alle, med eller uden bakker.

b) Som løber så prøv de mange varianter af naturfitness og intervaltræning fra søndags- og tirsdagstræningen: i Slotsparken, i
Slotshegnet eller på de mange cykelstier i Jægerspris.

Alle forslagene er velegnede til at “holde gryden i kog” rigtig længe, og for nogles vedkommende, vil I faktisk kunne løfte jeres formniveau. Rigtig god fornøjelse.

Bestyrelsen