<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Grevinde Dannerløb 2022

Skrevet torsdag d. 2. december 2021

Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris

inviterer for 26. gang til årets Grevinde Dannerløb.

Søndag den 3. april 2022

kl. 11:00

Løbet omfatter: ½ maraton, 10 km, 5,6 km og 2 km børneløb.

Løbet skydes i gang kl. 11:00 i Slotshegnet 500 m fra Rejsestalden og med mål ved Rejsestalden.

Adressen er:

Rejsestalden, Hovedgaden 29A, 3630 Jægerspris.

Det er med stor glæde, at Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris igen, efter 2 års pause, byder jer motionister velkommen til det traditionsrige Grevinde Dannerløb i Nordskoven. Vejret kan vi ikke sige så meget om, men løbet foregår i læ for vind og vejr på smukke og gode skovveje samt kortere strækninger på asfalt.

Der foretages elektronisk tidtagning af firmaet Runraces mellem klokken 11:00 og 14:30.

Live resultater kan følges via dette link: https://runraces.bbtiming.com/event/79/results

Bemærk: der vil være et max-deltagerantal på 1500 personer. Se løbsrekorder her

Starttider:

11:00 ½ maraton (hele ruten kan ses på denne You tube fil)

11:10 10 km

11:15 5,6 km

11:20 børneløb 2 km

Der er væskedepoter med vand og saft for hver 5 km samt god og rigelig forplejning i målområdet (varm suppe, flutes, saft, vand og frugt).

Flotte præmier:

Der er præmier til de tre hurtigste m/k på hver distance for deltagere under 45 år, samt deltagere på 45 år og derover på løbsdagen. Til alle deltagere under 15 år i hovedløbet udleveres der børnemedalje (metal) ved henvendelse i tilmeldingsteltet. Desuden er der mange flotte lodtrækningspræmier.

Startgebyr:

½ maraton: 235 kr. (220 kr. tilmelding + 15 kr. administrationsgebyr). Se kort over ½ maraton her

10 km: 155 kr. (140 kr. tilmelding + 15 kr. administrationsgebyr). Se kort over 10 km her

5,6 km: 135 kr. (120 kr. tilmelding + 15 kr. administrationsgebyr). Se kort over 5,6 km her

2 km børneløb: 40 kr. Se kort over børneløbet her. Se kort over alle ruter her

Skovafgift, administrationsgebyr samt kortgebyr er inkluderet i startgebyret.

Tilmelding:

½ maraton, 10 km og 5,6 km. Klik her for tilmelding hos https://runraces.bbtiming.com/event/79

Vil du have navn på løbsnummeret skal tilmeldingen ske inden den 18.03.22 kl 20:00.

Seneste online tilmelding er den 30.03.22 kl. 23:59.

Ved online tilmelding før 30.03.22. kl. 23:59 kan startnummeret afhentes ved Rejsestalden lørdag den 2.04.22 mellem 12:00 og 14:00, samt på dagen kl 9:00-10:30. Alle opfordres til at afhente startnummeret i god tid, dog senest kl 10:30 på løbsdagen – husk: der er 10 min. gang ud til startområdet.

Bemærk: Du kan også tilmelde dig ved Rejsestalden lørdag den 2.04.22 kl. 12:00-14:00, samt på dagen kl. 9:00-10:30 mod et ekstra gebyr på 100,-kr. Startgebyret kan kun betales kontant eller med MobilePay: 290369.

2 km børneløb (afvikles i og omkring Slotsparken)

Der tages ikke tid på 2 km børneløb, men alle tilmeldte deltagere i børneløbet får diplom, medalje (metal) og en is. Voksne er meget velkommen til at løbe med, men kan ikke tilmelde sig børneløbet.

Tilmelding til børneløbet:

Send e-mail til: dannerboerneloeb@gmail.com senest fredag den 01.04.22.

1. Oplys venligst: for- og efternavn, adresse samt mobilnummer på indbetaleren.

2. Oplys venligst: børnenes fornavne og alder (til diplomskrivning).

Betaling for børneløbet 40,-kr. pr. barn, sker på:

MobilePay 290369 eller Nordea reg.nr.: 2670 konto 3491 575 084

NB opgiv det samme fulde navn på indbetalingen som ved tilmeldingen i mailen samt børnenes fornavne og alder.

Medbring venligst kvittering ved afhentning af kuverten der indeholder startnummer, isbon og diplom. Ved mål uddeles der en medalje for gennemført løb.

Kuverten kan afhentes ved Rejsestalden lørdag den 02.04.22 i tidsrummet 12:00 til 14:00, og i Børneløbsboden ved Rejsestalden kl. 9:00 til 10:30 på løbsdagen.

Eftertilmelding til 2 km børneløb kan ske mod et gebyr på 10,-kr lørdag den 2.04.22 kl 12:00-14:00 og på dagen kl 9:00–10:30.

Beløbet kan kun betales kontant eller med MobilePay: 290369.

Vil du vide mere, så kontakt Charlotte via mail: dannerboerneloeb@gmail.com

0-0-0-0-0-0-0-0-0

Området ved rejsestalden er åbent fra kl 9:00 på løbsdagen, og her finder du:

· Boder med startnummer til afhentning.

· Informations- og tilmeldingstelt

· Garderobetelt til tøj/tasker

· Toiletter

· Førstehjælp

· Efter løbet desuden varm suppe, flutes, saft, vand og frugt.

Massage:

Efter løbet kan Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris også tilbyde massage. Firmaet Go’ Massage har en stand med 3-4 massører, hvor der tilbydes 5-10 min. gratis massage.

Henvendelse sker hos massørerne på selve dagen.

Herudover vil der være mulighed for en travetur for familien i og omkring Jægerspris Slotspark, som grænser op til Rejsestalden.

Vil du vide mere:

Om 5,6 km, 10 km og ½ maraton – mail: grevinde.dannerloebet@gmail.com

Om 2 km børneløb – e-mail: dannerboerneloeb@gmail.com

Bemærk:

Deltagelse i løbet er på eget ansvar.

Løbere med cykelpace eller hunde accepteres ikke.

Vandrere og ganghold kan desværre ikke tilmeldes Dannerløbet.

Løbet lukkes senest kl 14:00. Motionister efter det klokkeslet er overladt til sig selv ude på ruten.

Husk at dele dette link med dine løbevenner.

Vi glæder os til at se dig/jer i den tidlige forårsskov.

Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris