Good news – Cirkeltræning efterår/vinter-sæson 2020/21
Skrevet søndag d. 4. oktober 2020
Jeanette Clausen har fået en aftale på plads med skolen på Møllevej 100 i Jægerspris, så vi kan have cirkeltræning på programmet i efterår/vinter sæsonen 2020/21. Start den 21 oktober 2020, kl 1830.
Dog vil der være begrænsning på antal deltagere pr. gang. Der er max. plads til 14 deltagere og det vil være efter først til mølle princippet. Hvis der kommer yderligere restriktioner om Covid-19, vil antallet af deltagere blive tilpasset.
For at kunne imødekomme flest mulige deltagere, er det vigtigt, at du melder fra, hvis du er forhindret, så en anden kan overtage pladsen denne dag. Al kommunikation foregår på Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris facebook side, det er selvstyrende, da Jeanette ikke kan administrere dette.
Når du tilmelder dig sæsonen, skal du selv tælle hvilket nummer du er på antal tilmeldte. Den der skriver sig på som nummer 15 og op efter er på venteliste. Du skal selv holde øje med, om der er nogen, på opslag på facebook siden, der melder afbud. Hvis man vil deltage, skriver man svaret på den, som har meldt afbud. Så kan alle se, at pladsen er optaget.
Når I møder ind på skolen, står der håndsprit, som I skal anvende.
Efter træning skal vi tørre gulvet af, hvor vi hver især har været. Der er sprit og papirsklude i lokalet som skal benyttes.
Ellers vil alt være så tæt på, som det plejer. Vi skal være i et nyt og meget bedre motoriklokale, som ligger overfor musiklokalet. Indgang er fra skolegården overfor kirken.
Du skal medbringe en måtte, indendørssko og en flaske vand. Det er ikke tilladt, at bruge udendørssko i motoriklokalet.
Jeanette ser frem til at give den gas sammen med jer.