<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Jægerspris motionsklub

Cykelgruppen – Sommertur – Tour de Hvalsø 6 juni 2024

Skrevet tirsdag d. 28. maj 2024

Dette års sommertur afvikles den 6. juni, og er udformet som en kortere og en længere rute med fælles start/slut og fælles indlagt pause.

Turene starter og slutter ved Pendlerpladsen ved Lindenborg. Nærmere betegnet Lindenborgvej 192, 4060 Kirke Såby. Mødetid kl.1000. Hvis der er pladsproblemer til bilerne, løser vi det på stedet.

Fra Pendlerpladsen kører vi til Gevninge, videre mod Lejre hvor vi drejer mod Ledreborg og fortsætter mod Kirke Hvalsø. Her holder vi alle pause ved den idylliske Hvalsø Sø.

Efter pausen deles holdet i to:

De der vil køre den kortere tur kører mod Nørre Hvalsø, videre mod Vester Såby, til Kirke Hyllinge og videre tilbage til Pendlerpladsen. En tur på ca. 27 km. Ejnar vil være guide på turen fra Kirke Hvalsø til Pendlerpladsen.

De der vil køre den længere tur kører mod Sonnerup, Soderup, Aastrup, Kirke Såby, Roskildevej og retur til Pendlerpladsen. En tur på ca. 36 km. Med Kai som guide.

Begge ture køres i et kuperet terræn i en smuk natur på blandede veje med både asfalt og grus. På de mere befærdede veje er der cykelsti eller stribeafmærkning.

Terrænet fordrer, at vi, ikke mindst på den 1. del af turen, hvor alle er samlet, holder en moderat hastighed, så alle kan følge med.

Skriv jer venligst på listen i Kignæshallen. Angiv hvilken rute I tager, og om der er behov for transport af cykler til Pendlerpladsen.

Vi glæder os til at se jer.