<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Jægerspris motionsklub

Cykelgruppen – Amager Rundt 31. maj 2023

Skrevet torsdag d. 11. maj 2023

Vi mødes på Frederikssund Station kl. 09:00 eller på Dybbelsbro/Fisketorvet station

kl. 09:45, (husk Rejsekortet) inden vi kører over Cykelslangen og begynder vores Amager Rundt mod uret.

1. stop bliver på shelterpladsen i Birkeskoven inden vi fortsætter over Fælleden ad Fasanstien forbi Stentrolden til Dragør Sejlklub, hvor vi nyder vores medbragte mad og drikke.

Efter frokost fortsætter vi nordpå over Amager Strandpark forbi Operaen og bagom

Udenrigsministeriet og retur til Dybbelsbro. I alt ca. 50 km.

Hvis nogen ikke er kørt træt, er der mulighed for at køre over Inderhavnsbroen til Nyhavn og tage supercykelstien, C97 retur til Frederikssund – ca. 50 km. Man kan evt. hoppe på S-toget på en station undervejs.

Tilmeld jer venligst på listen i Kignæshallen, så vi har et overblik over, hvem og hvor mange der kommer.

Vi glæder os til at cykle en skøn tur sammen med Jer.

Evt. spørgsmål til Søren på 23267435.