<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Jægerspris motionsklub

Cykelgruppen – Tour de Mølle Å og Frederiksdal den 27. september 2023

Septembers himmel er så blå og skyet lyset hvide, og så er det tid til årets sidste lange cykeltur. Der er denne gang tale om 2 ture. Den korte tur som Svend Erik tager sig af og en længere tur i det normale langtursregi.

Begge ture starter på Frederikssund Station kl. 9:00, hvorfra vi tager toget til Måløv.

(Husk rejsekort)

Den korte tur:

Kære alle i den ”lille” cykelgruppe.

Vi mødes ligesom den ”store” cykelgruppe på Frederikssund Station kl. 09:00. Herfra tager vi alle toget til Måløv. Her siger vi farvel til de ”store” og begiver os i eget tempo til Frederiksdal. Her holder vi ca. en times pause og indtager vores medbragte mad og drikke. Så går det tilbage til Måløv Station, men ad en anden rute.

Turen er på i alt ca. 25 km, hvoraf det meste er på skovveje. Undervejs er der nogle steder et kuperet terræn, og her er det tilladt at stå af cyklen og gå på de værste stigninger. Så venter vi på hinanden. Vi forventer at være tilbage på Måløv Station senest kl. 13.00.

Den lange tur:

Den lange tur går ad rute 69 til Frederiksdal og videre langs Mølleåen via Strandmøllen til Klampenborg. Her holdes der pause inden vi returneret til Måløv gennem Dyrehaven, Hareskoven og Jonstrup Vang. Der kan købes frokost i Cykelcafeen i Klampenborg.

Det er en tur på kun ca. 50 km, men hvad turen mangler i km har den så rigeligt i højdemeter, da turen foregår i et udfordrende terræn.

Du kan tilmelde dig på den korte – eller den lange tur på listen i Kignæshallen, eller på SMS på 23267435 (Søren) senest mandag den 25/9.

Vi glæder os til at køre med dig.

Praktiske oplysninger

Sted
Mødested på Frederikssund Station kl. 0900.

Datoer
Onsdag 27. september 2023 kl. 9:00 - 16:00
Kontaktperson
Søren Andersen
sorand@sorand.dk
23267435