<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk

Forårets kokkeskoler

Skrevet tirsdag d. 28. februar 2023

Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk inviterer til to temaaftener om hjertevenlig forårsmad.

 

  • Tirsdag den 21. marts 2023 kl. 17.30 – 21.30 på Vejlebroskolen, Vejledalen 1, 2635 Ishøj
  • Tirsdag den 2. maj 2023 kl. 17.30 – 21.30 på Egholmskolen, Egholmvej 10, 2665 Vallensbæk Strand.

 

Dagens tema: dejlige hjertevenlige forårsretter. Hjertevenlig mad handler om at få godt med grøntsager men mad er ikke kun næring, det er også velsmag og nydelse. Derfor vil diætist Louise Rostgaard inspirere dig til at få meget mere velsmag ind i dine grøntsager og kommer også med bud på, hvordan du kan bruge bælgfrugter i køkkenet, så du får lyst til at spise dem igen og igen.

Louise Rostgaard, klinisk diætist, har specialiseret sig i livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme samt det kærlige vægttab. Louise har bl.a. undervist på diabetesskoler og haft patienter med livsstilssygdomme – de sidste 5 år i egen klinik.

Deltagerantallet er begrænset, så tilmelding er nødvendig på vores mail adresse: [email protected], hvor der samtidig med tilmeldingen vil blive opkrævet et gebyr på kr. 75,- Sidste frist for tilmelding er mandag den 20.marts for temaaftenen den 21.marts og mandag den 1.maj for temaaftenen den 2.maj.

Du er velkommen til at tage en hjerteven med til en aften, hvor vi tilbereder hjerterigtig mad med de bedste af årstidens råvarer og samtidig tænker på helbredet.

 

 Bestyrelsen for Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk